Individuelle gravsteder

For alle individuelle gravsteder gælder, at disse skal renholdes af gravstedsfæsteren. Dog kan kirkegården påtage sig denne forpligtelse mod betaling - på årlig regning eller for en længere forudbetalt periode.

Ligeledes påtager kirkegården sig anlæg af gravsteder samt udplantning af sommerblomster og granpyntning til jul.

 

Gravgård 1

I gravgård 1 kan man få et gravsted i græs med en baghæk af bøg. Det er ikke tilladt at plante bag den oprette sten. Alternativt kan man lægge en plade i græsarealet uden beplantning. Kirkegården slår græsset.

Se særlige bestemmelser her.

Gravgård 2

I gravgård 2 kan man kun erhverve urnegravsteder med plads til 12 urner. Gravstederne beplantes med Stauder.

Der er obligatorisk vedligeholdelse.

Se særlige bestemmelser her.
 

Gravgård 3

Gravgård 3 er udlagt i græs med liggende gravminder. Også her slås græsset af kirkegården.

Se særlige bestemmelser her. 

Gravgård 4

Her kan flere - op til fire - urner anbringes omkring en mindeplade, der er anbragt i græsplænen. Blomster må lægges på plænen eller anbringes i en lille vase bag pladen, og gravstedet kan fornyes efter første fredningsperiode. Gravstederne er udlagt i en sekskant omkring et træ eller en figurklippet buskbom.

Se særlige bestemmelser her. 

Gravgård 5

Hvis man ønsker et urnegravsted, findes dette i gravgård 5, med kanter af den gamle kirkegårdsplante buskbom. Her er plads til fire urner i hvert gravsted, men såvel gravminde som beplantning må naturligvis tilpasses de små forhold.

Se særlige bestemmelser her. 

Gravgård 6

Gravgård 6 er udlagt med hække af Taks i en bund af perlesten og med mulighed for opretstående eller liggende sten.

Se særlige bestemmelser her. 

Gravgård 7

Den anonyme - af nogle kaldet den ukendte fællesgrav. Her er urnen placeret på en anonym plads i en stor græsplæne. Den enkelte urnes placering er ikke markeret, og blomster eller dekorationer må kun anbringes på den fælles blomsterplads.

Se særlige bestemmelser her.

Skovkirkegården. Afdeling 8 og 9


 

I skovkirkegården på Næstved Østre kirkegård, er der obligatorisk vedligeholdelse.

Urnerne nedsættes i numerisk rækkefølge, og urnenedsættelsen kan overværes af de pårørende.

Gravstedet må ikke markers, men skal henligge anonymt.

Se særlige bestemmelser her.

Gravgård 11

Denne gravgård er en mindelund for dødfødte børn og fostre. Der kan nedsættes urner eller kister.

Se særlige bestemmelser her. 

Gravgård 12

Her kan anbringes op til 6 urner i gravstedet. Urnegravstederne er udlagt i en fælles bunddækkebeplantning med hække af buskbom og med ovenstående træer.

Se særlige bestemmelser her.
 

Gravgård 13

Urnegravstederne udlægges i græs i grupper på 6 stk. omkring et træ eller en busk.

Se særlige bestemmelser her.
 

Gravgård 15

Gravgård 15 er udlagt i græs, med liggende gravminder.

Også her slås græsset af kirkegården.

Se særlige bestemmelser her. 

ØSTRE KIRKEGÅRD

Østre Kapelvej 10
4700 Næstved

 

Tlf. 5578 0500
Fax 5578 0505
kontor@naestvedkirkegaarde.dk

GAMLE KIRKEGÅRD

Præstøvej 1
4700 Næstved

 

Tlf. 5578 0500